Kistepynt og blomsterdekorationer til kirken
Der findes mange forskellige muligheder, når der skal bestilles blomster til begravelse. Hos Tante Rosa Blomster tilbyder vi både bårebuketter, blomsterkranse, kistepynt og blomsterdekorationer til kirken i forbindelse med en begravelse, og vi står klar til at sammensætte den helt perfekte buket eller dekoration, der matcher dine ønsker og behov.
Vores butik er beliggende i Agedrup i Bullerup, hvor du altid er velkommen til både at bestille og afhente blomsterne, men vi tilbyder også udbringning direkte til kirken i for eksempel Munkebo, Odense eller omegn.
Skal man have blomster med til begravelse?
For rigtig mange er det en fast tradition at have blomster med til en begravelse. Det er en smuk måde at sige farvel på til den afdøde, ligesom du med en smuk buket viser omtanke for de efterladte.
Hvis du er pårørende til den afdøde, vil det for mange være naturligt at vælge en bårebuket, en begravelseskrans eller en anden form for dekoration til kisten. Er du deltager i begravelsen uden at være nærtstående pårørende, så vil det i de fleste tilfælde være passende med en smuk buket, der kan lægges på gulvet i kirken, eller som kan lægges ved kisten i kapellet.